søndag den 14. juli 2013

Pastelfarvet sommer

Det lækre sommervejr har jo vist sig fra sin bedste side den sidste uges tid. Desværre var det lidt svært at få øje på i dag, hvor det har blæst tre-kvart pelikan og faktisk været lidt for meget på den kolde side. Heldigvis er der en del sommeruger tilbage sådan offficielt, så det håber jeg kommer til at afspejle sig lidt i vejret. Og med sommervejr kommer sommermode jo som bekendt!

Jeg har nedenfor samlet de items jeg synes fanger en af tidens trends allerbedst, nemlig pastelfarver som mint og lyserød. Eftersom Kaboodle ikke rigtigt lever op til mine forventninger har jeg photoshoppet mit eget styleboard og info og links findes under billedet. Netop farven mint var jeg helt vild med som barn, men desværre blev jeg (meget kærligt og ikke så seriøst) opdraget til ikke at kunne lide den, da min mor lider af en voldsom aversion mod mint eftersom hendes folkeskole var helt og aldeles mintfarvet på vægge mv.

I min korte karriere som rengøringsassistent opnåede jeg at gøre rent i et gammelt hus, hvor der var 3 badeværelser som var udført i hver sin pastelfarve. Alt lige fra toiletkumme og sæde til og med fliser, håndvask, bademåtte osv. var i farverne henholdsvis mint, lyserød (her var vi ovre i en laksefarvet version) og citronsorbetfarvet gul. Det markerer midt højdepunkt for pastel-overload! Jeg har aldrig været helt vild med pastellerne på tøj, men det er begyndt at "grow on me". Og nu da det er udsalgstider...

Husk forresten at snuppe en Zapp is, da den er tilbage denne sæson i al sin herlige pastelfarvethed! Endnu et varmt (dog i sagens natur også koldt) barndomsminde.


Fra ca. venstre øverst:

1. Sættekasser fra Ferm Living (jeg MÅ have dem hvis jeg får råd!)

2. Asos skaterkjole i broderie anglaise (denne fik jeg snuppet i tide og detaljerne i FANTASTISKE)

3. Asos flade sandaler med perler og sten (i skrivende stund har jeg dem i shopping bag)

4. Asos clipøreringe som modellen med den mintfarvede kjole har på

5. Mavala neglelak i farven Lagoon

6. & Other Stories pung (på tilbud lige nu)

7. & Other Stories Iphone-etui (passer den mon til en HTC One?)

8. Honey Bee Gardens neglelak i farven Hippie Chick

9. Fairground Quick Step kjole i Tavi Print (udsolgt på Asos men nåede at få den på udsalg og den burde dumpe i postkassen snart)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar