Øjnene der ser

Vores drenge har egen hjemmeside med dertil hørende fotoalbum. Formålet var i sin tid, da den ældste blev født, at familie der ikke bor lige i nærheden har tid til at følge med i hans og vores liv og hans udvikling (som enhver mor ved, sker alt for hurtigt). Fra første sekund har vi været vilde med at fotografere vores yndlingsmotiv og vores et og alt, der jo er drengene. Trods mange formaninger om at "man tager tusind billeder af nummer et og næsten ingen af nummer to" må jeg sige at det er ikke noget vi kan nikke genkendende til. Drengenes fotoalbum indeholder i skrivende stund 110 albums og ialt ca. 30.000 billeder - og det er langt fra alle dem vi har taget!!
Efterhånden er jeg blevet ret glad for at fotografere. Vi bruger et lommekamera, men et godt et. Selvfølgelig er et spejlreflekskamera på ønskelisten sådan i fremtiden, men det vigtige for os er at kameraet er nemt at tage med og finde frem uanset hvor vi er. Vi har et Canon Ixus 230 HS som tager gode billeder og god kvalitet video (er det HD? det tror jeg...). Vi fik det i blå, da jeg på magisk vis evnede at modstå at købe det i pink.
Men jeg kan ud fra drengenes fotoalbum at dømme konstatere at vi tager helt enormt mange billeder om sommeren. Og hvad er sjovere end at tage billede af øjne? Øverst er min ældste søns øjne og nederst er mine (beklageligvis med lidt gammel udsplattet makeup - husk nu at fjerne makeuppen når den ikke sidder godt længere!). Min yngste har jeg ikke taget øjenbilleder af, fordi han simpelthen ikke kan sidde stille længe nok til at man kan tage et skarpt close-up. Det er svært nok for den store! De er ligesom små (fantastisk dejlige) græshopper.

Forskellen på 5-årig uspolerethed (han har i sandhed de længste og smukkeste mørke øjenvipper, mor er SÅ misundelig og stolt) og 27-årig eksamenstræthed: