søndag den 4. august 2013

Vanish for Buzzador - pulvertest

Jeg har tidligere skrevet om en Vanish-test som jeg udførte i min egenskab af Buzzador. Jeg testede geléen på en skjorte der havde fået en grim ketchup-plet, læs mere om (det gode) resultat her.

Denne gang kom turen så (i sidste øjeblik også) til Vanish i pulverform. Jeg testede først en række forskellige pletter, som alle skulle behandles ved at pulveret blandes med lidt vand til en slags "pasta" og påføres pletten, hvorefter det skal virke i to minutter.

På billedet lige nedenfor er pletterne fra øverst venstre: græs, rødvin, ribs, juice og smoothie.


Jeg var glædeligt overrasket at allerede i løbet af de to minutter begyndte pletterne at forsvinde! Så røg kluden en tur i almindelig (kort) vask og blev helt fin hvid! Billedet herunder er EFTER:


Til sidst ville jeg teste pulveret på olivenolie, hvilket jeg havde været meget spændt på. Jeg valgte den til alle farver, bare for sjovs skyld og så påførte jeg bare pulveret og lod det ligge i max. 5 min, jeg tror det blev 3 og så almindelig vask. Igen pletfrit resultat! Ret imponerende. Se billedet af pletten og pulveret påført herunder.

 
 
Jeg er ret imponeret over produktet, hvilket jeg ikke lige umiddelbart havde regnet med. Det var en sjov test og jeg er glad for at kende til produktet.

onsdag den 24. juli 2013

Jordbær-ception; jordbær med jordbær - OG mandler!

I dag var vi en tur i Aarhus midtby og jeg vil godt slå fast at det ikke er nemt eller spændende at køre i bus med barnevogn og to børn. Jeg vil måske endda bruge udtrykket forfærdeligt.

Noget andet der nager mig er at jordbærsæsonen lakker mod enden! Så vi spiser gerne nogle hver dag. Da vi gik forbi Summerbird i Bruuns Galleri fik vi øje på nogle lækre økologiske mandler med jordbær/chokoladeovertræk! Dem måtte vi naturligvis have med os, ikke mindst fordi jeg skulle hygge med med et afsnit af en yndlingsserie når drengene var puttet. Den lille er dog syg og vågner hele tiden, så min "egen tid" er blevet ret afbrudt og bliver det nok i skrivende stund om lidt, men mandlerne forsvandt alligevel en efter en.. mandler er jo sunde... ikke? I hvert fald med en kop lækker grøn the med jordbær og - endnu en omgang - friske danske jordbær (jeg er ikke jordbærracist, men de er friskere og mere miljøvenlige grundet kortere transport og desuden er Danmark forholdsvis striks i forhold til andre lande mht. sprøjtegifte i konventionelle landbrug så vidt jeg ved)!

I mine forældres have fik vi også høstet nogle af de sidste jordbær, samt nogle af de første blåbær og drukket det sidste hyldeblomstdrik (sad-face). Venter spændt på super brombærsæson, de fleste blomster er blevet til flotte store grønne bær!




søndag den 21. juli 2013

Gratis ferie i Danmark: Naturens gaver

En ting som vi virkelig har nydt denne sommer indtil videre, er bær og blomster. Solvarme bær er helt vildt lækre og smækfyldt med antioxidanter. Man siger endda at solbær skulle kunne modvirke den skade som solens stråler påfører huden. Vi har lavet hyldeblomstsaft (desværre er det ved at være slut med hyldeblomstsæsonen) og bær har vi guffet de første af, men en de af dem er først ved at blive klar. Jordbærsæsonen har vi selvfølgelig også nydt! Morforældrene har jordbær i køkkenhaven. de lækreste, sødeste af slagsen. Lige nu er det også lækkert at guffe friske danske ærter. Min yngste søn har hjulpet med at plukke hyldeblomster og han syntes altså at vi skulle have nogle blade med! Det ser faktisk også ganske dekorativt ud.










onsdag den 17. juli 2013

Gratis ferie i Danmark: ude er bedst

Så hvor skal i på sommerferie? Det spørgsmål er absolut nemt for mig at svare på dette år; ingen steder. Vi bliver i Danmark. Det er sidste indsats før jeg forhåbentlig kan kalde mig færdiguddannet og måske endda være så heldig at finde arbejde, men det har altså betydet at kassen har været fuldstændig tom. Med to små børn er det dog ret vigtigt at sørge for at få en skøn sommer alligevel og det har virkelig været lærerigt indtil videre! Den danske sommer ER virkelig skøn når vejret er godt og jeg må faktisk indrømme (selv om vi herhjemme snerrende vil vrisse os igennem vinteren og beklage os over at det danske sommervejr knap nok kan kaldes sommer) at der har været en pænt stor håndfuld, eller tre, gode sommerdage.
I tæt samarbejde med Mormor (min mor) har jeg derfor forsøgt at finde gratis glæder, så lokalt som muligt. I juni foretog vi os et par dejlige udendørs ting. Vi tog blandt andet drengene (og min søde mand) til Sculptures By The Sea ved stranden i Aarhus. Jeg tror temaet var noget genbrug og/eller forbrug. Bæredygtighed er jo et hot emne. Så uden at vide det (fik ikke læst om det og da turen skulle være gratis købte vi ikke brochure) vil jeg tro at den skulptur jeg bedst kunne lide er lavet af upcycled metal.

Drengene fik lov at soppe da udstillingen jo som sagt ligger ved stranden og vi var heldige med vejret. Sand (der kan komme under neglene), vand, og at kaste med sten er altid et hit hos de to! Her er billeder fra turen (og nedenunder mere gratis underholdning):





Vi fejrer som regel Sankt Hans på den ene eller den anden måde, men det er ikke noget vi holder super helligt og det er da svipset flere år. Men når havearbejdet i Mormor of Morfars have har produceret det der ligner et perfekt bål og når man mangler gratis glæder, så er det en god ide at gøre lidt ekstra ud af det. Vi forsøgte os med en heks, men lidt halvhjertet i papir og på noget der altså desværre lignede et kors! Det var ikke lige meningen. Men vi sang og vejret viste sig fra sin bedste side og jeg tror drengene følte det var lidt specielt med stort bål og sang og være længe oppe. Desuden kunne de beundre de spirende æbler på æbletræerne og lege med katten osv.
Vi flyttede selvfølgelig bålet INDEN vi antændte det af hensyn til dyr der evt. har lavet rede eller gemt sig i de mange grene og blade. Her er det KUN hekse vi futter af (og indtil videre kun dem i papir :-P).


søndag den 14. juli 2013

Pastelfarvet sommer

Det lækre sommervejr har jo vist sig fra sin bedste side den sidste uges tid. Desværre var det lidt svært at få øje på i dag, hvor det har blæst tre-kvart pelikan og faktisk været lidt for meget på den kolde side. Heldigvis er der en del sommeruger tilbage sådan offficielt, så det håber jeg kommer til at afspejle sig lidt i vejret. Og med sommervejr kommer sommermode jo som bekendt!

Jeg har nedenfor samlet de items jeg synes fanger en af tidens trends allerbedst, nemlig pastelfarver som mint og lyserød. Eftersom Kaboodle ikke rigtigt lever op til mine forventninger har jeg photoshoppet mit eget styleboard og info og links findes under billedet. Netop farven mint var jeg helt vild med som barn, men desværre blev jeg (meget kærligt og ikke så seriøst) opdraget til ikke at kunne lide den, da min mor lider af en voldsom aversion mod mint eftersom hendes folkeskole var helt og aldeles mintfarvet på vægge mv.

I min korte karriere som rengøringsassistent opnåede jeg at gøre rent i et gammelt hus, hvor der var 3 badeværelser som var udført i hver sin pastelfarve. Alt lige fra toiletkumme og sæde til og med fliser, håndvask, bademåtte osv. var i farverne henholdsvis mint, lyserød (her var vi ovre i en laksefarvet version) og citronsorbetfarvet gul. Det markerer midt højdepunkt for pastel-overload! Jeg har aldrig været helt vild med pastellerne på tøj, men det er begyndt at "grow on me". Og nu da det er udsalgstider...

Husk forresten at snuppe en Zapp is, da den er tilbage denne sæson i al sin herlige pastelfarvethed! Endnu et varmt (dog i sagens natur også koldt) barndomsminde.


Fra ca. venstre øverst:

1. Sættekasser fra Ferm Living (jeg MÅ have dem hvis jeg får råd!)

2. Asos skaterkjole i broderie anglaise (denne fik jeg snuppet i tide og detaljerne i FANTASTISKE)

3. Asos flade sandaler med perler og sten (i skrivende stund har jeg dem i shopping bag)

4. Asos clipøreringe som modellen med den mintfarvede kjole har på

5. Mavala neglelak i farven Lagoon

6. & Other Stories pung (på tilbud lige nu)

7. & Other Stories Iphone-etui (passer den mon til en HTC One?)

8. Honey Bee Gardens neglelak i farven Hippie Chick

9. Fairground Quick Step kjole i Tavi Print (udsolgt på Asos men nåede at få den på udsalg og den burde dumpe i postkassen snart)

lørdag den 13. juli 2013

Øjnene der ser

Vores drenge har egen hjemmeside med dertil hørende fotoalbum. Formålet var i sin tid, da den ældste blev født, at familie der ikke bor lige i nærheden har tid til at følge med i hans og vores liv og hans udvikling (som enhver mor ved, sker alt for hurtigt). Fra første sekund har vi været vilde med at fotografere vores yndlingsmotiv og vores et og alt, der jo er drengene. Trods mange formaninger om at "man tager tusind billeder af nummer et og næsten ingen af nummer to" må jeg sige at det er ikke noget vi kan nikke genkendende til. Drengenes fotoalbum indeholder i skrivende stund 110 albums og ialt ca. 30.000 billeder - og det er langt fra alle dem vi har taget!!
Efterhånden er jeg blevet ret glad for at fotografere. Vi bruger et lommekamera, men et godt et. Selvfølgelig er et spejlreflekskamera på ønskelisten sådan i fremtiden, men det vigtige for os er at kameraet er nemt at tage med og finde frem uanset hvor vi er. Vi har et Canon Ixus 230 HS som tager gode billeder og god kvalitet video (er det HD? det tror jeg...). Vi fik det i blå, da jeg på magisk vis evnede at modstå at købe det i pink.
Men jeg kan ud fra drengenes fotoalbum at dømme konstatere at vi tager helt enormt mange billeder om sommeren. Og hvad er sjovere end at tage billede af øjne? Øverst er min ældste søns øjne og nederst er mine (beklageligvis med lidt gammel udsplattet makeup - husk nu at fjerne makeuppen når den ikke sidder godt længere!). Min yngste har jeg ikke taget øjenbilleder af, fordi han simpelthen ikke kan sidde stille længe nok til at man kan tage et skarpt close-up. Det er svært nok for den store! De er ligesom små (fantastisk dejlige) græshopper.

Forskellen på 5-årig uspolerethed (han har i sandhed de længste og smukkeste mørke øjenvipper, mor er SÅ misundelig og stolt) og 27-årig eksamenstræthed:

torsdag den 11. juli 2013

Vanish for Buzzador

For kort tid siden modtog jeg min varepakke med Vanishprodukter. Jeg er tilmeldt buzzador.dk, hvilket betyder at jeg kan melde mig til at teste produkter og "buzze" dem til andre, og jeg kunne faktisk rigtigt godt tænke mig at prøve Vanish. Dette blogindlæg er mit næstførste buzz om Vanish.

Det vigtigste for mig er, bortset fra at produktet virker, at det er uparfumeret, svanemærket og helst også bærer Astma- og Allergiforbundets mærke. Det første og sidste er tilfældet for de produkter jeg har modtaget. Jeg ved at nogle af Vanishprodukterne i butikker bærer svanemærket, så det er nok et emballagespørgsmål. I pakken var en pletfjerner-gele, to dåser med pulver og 10 vareprøvepakker som jeg kan dele ud, selvfølgelig sammen med et buzztrack-kort.

Men nu til den store test - jeg vil lige gentage at jeg tester Vanish som Buzzador og jeg får ikke penge for det, men jeg synes det er sjovt at teste. Testen er min personlige mening og det resultat jeg får d af det.

Efter en hyggelig tur i Tivoli med drengene og svigerfamilien, endte vi å Mcd's. Og desværre kom min søde mand ud for - på uforklarlig vis - pludselig at have et stykke burgerpapir med en kæmpe ketchupklat lige på ryggen!! Under den uundgåelige plet befandt sig nu blot de sørgelige rester af yndlingsskjorten. Da vi kom hjem så den nu indtørrede plet genstridig ud, så hvad mere oplagt end at benytte sig at de nyligt ankomne Vanishprodukter? Valget faldt på pletfjerningsgeléen (den der rager op over de andre på billedet). Så... virkede det? Læs svaret under billedet ;-)

 
 
Jeg havde faktisk forventet at se pletten forsvinde nogle minutter efter påførsel af geléen, hvilket ikke skete. Efter anbefalingerne i den brochure der fulgte med Buzzadorpakken skulle doseringshætten i vaskemaskinen med gelé og den allerede behandlede skjorte. Dette trin undlod jeg. Der kom almindelig vaskepulver i maskinen, doseret som altid (hvilket Vanish også anbefaler sammen med produktet så vidt jeg ved) Skjorten fik en 40 graders & 60 minutters vask (kort program) og da den var tørret kunne jeg til min glæde konstatere at pletten var væk og skjorten er reddet! Succes!